Min hjemegn ved “Korsvejen"

Korsvejen eller Husby korsvej som den blev kaldt i min barndom, pr. Fjerritslev, for at tage det hele med, bestod i 50.serne, af 1/3 del af de huse, som der er nu.

Der var en købmand, Axel M. Sørensen, på hjørnet af Aggersundvejen og Husbyvejen ved mit hjem, som lå overfor på Husbyvejen, hjemmet var dengang, som nu ejet af Ungdomsskolen.

Købmand Sørensens forretning var en blandet landhandel med 2 kaffemøller i vinduet over mod os, petroliumspumpe i baglokalet, alt kunne der købes, nål og tråd stod fru Sørensen dog mest for, bensintank udenfor, senere flyttet syd for forretningen, med tilhørende lille hus hvor der opbevaredes motorolie og sprintervædske mm for salg, vi drenge kunne få lov til at betjene tanken om søndagen, når fam. Sørensen´ skulle ud at køre i deres sorte “Cetroin”,- flot vogn.

Der var også en varetur, hvor Sørensen havde en aftale med en bondemand om lån af hest og vogn, “Fjedervogn”, for det meste fra Aage Krag på Husby Mark. Jeg var tit med Knud Tage Sørensen, som var søn og komis, på tur i oplandet, mest mod Husby og Trustrup. Vi havde varer med ud i tomme æggekasser, efter bestilling pr. bog, som mælkekusken havde haft med ind dagen før eller om morgenen. Retur havde vi så æg, som delvis betaling for købte varer. Disse æg skulle jo sorteres og pakkes i hele kasser og sendes til Ægpakkeriet i Fjerritslev, nogle blev dog i butikken til salg derfra, dette arbejde var en del af mit efter skoletid og skolefridage, betalingen! ja for det meste en stor pose slik, måske en slikkepind.

Sørensens havde 3 børn, Knud Tage som er nævnt, Inger og Ole, Ole byggede senere hus oppe i den store frugthave, som de havde dengang, og drev foretningen sammen med moderen efter faderens død. Der var også tjenestepige og til tider en komis mere.

Foretningen lå der endnu, men er nu lukket og i 2021 nedrevet.

Sydpå langs østsiden af vejen boede Karl Norre, han var forhenværende bondemand, men nu i sin alderdom var flyttet nærmere købmand og rutebil. Karl Norre var god til læderarbejde, seletøj til heste, særlig god var han til vores skoletasker, især da vi fik mapper, disse kunne jo nok trænge til en syning efter en “kamp”på hjemvejen fra skolen. Huset blev efter Norre´s død solgt til Sygeplejersken, Astrid og hendes mand Kaj Rasmussen. Kaj var kontrolassistent, d.v.s. cyklede rundt til bønderne og kontrolerede mælken fra den enkelte ko, denne ordning findes endnu, blot i mere moderne udgave,

med foderplan og E.D.B.

Astrid var hjemmesygeplejerske, d.v.s. det var hende der cyklede rundt og tilså syge folk på egnen, hun var Dr. Pedersens forlængede arm. Hun fik senere bil at køre i til stor skræk for alle. Der var såvidt jeg husker 3 børn, nemli` Otto som blev dræbt ved en trafikulykke i en ung alder, Maren Lis og Martha, Martha bor nu i huset. Et dejligt sted at lege, Kaj var en rigtig “legeonkel”. Ved siden af igen mod syd lå så Snedkeren´s, Emil Rasmussen og Ninne, der var også 3 børn Doris, Lis og Bøgild, et pragtfuldt sted at lege, såvidt jeg husker var der ingen eller næsten ingen regler, Emil og medarbejderne var meget opfindsom, ja selv “Ninne” kunne finde på mange sjove lege, lige fra “Bryllup i Maskinværkstedet” til Konger og prinsesser med hjemmesyet tøj, et vidunderligt sted især også for vi drenge, for Emil kunne snart ordne vores træproblemer, så som fuglekasser, gevær og bue og pil. Her som ved Kaj og Astrid, var der en dejlig stor have omme bagved, som var en herlig tumleplads.

Så er vi nede ved Gartner Røges, Henriette og Arnold med en datter Grethe. Røge havde en bil, en Ford T. her var også en gul hest og en budcykkel, som jeg stiftede nærmere bekendtskab med, da jeg tjente der som buddreng mm. før og efter skoletid. Før, var sammen med mor i jordbærtiden, disse skulle jo plukkes tidlig morgen for at være i Fjerritslev hos købmand C.C. så tidlig som muligt, betalingen herfor blev kontant afregnet med os børn som hjalp ved plukningen, alle de jordbær og mælk vi kunne spise om morgenen før skolen begyndte, hvad mor fik husker jeg ikke. Efter skoletid var det som bydreng og medhjælp i gartneriet.

Nedenfor, også på østsiden, boede vejmanden, før ham var der købmandshandel, der dog senere flyttede over vejen til “Købmandsgaarden”, det var før min tid deroppe.

Vejmandens ejendom købte gartner Røges datter Grethe og svigersøn Anders, efter Anderses død solgte Grethe til sin søn Ejvind.

Nedenfor mod syd skal nævnes to små “steder”, Magnus og Dora i Sigaard og Karl og Karen Marie på Husby mark. Jeg tjente begge af stederne om sommeren i min skoletid, vi gik jo kun 2 dage om sommeren og 4 dage om vinteren i 3 og 4 klasse, 1 og 2 klasse var omvendt 6 dage om ugen, da lørdag jo dengang også var skoledag og arbejdsdag.

Tilbage til Korsvejen og mod øst af Husbyvej på nordsiden, boede vi jo som før nævnt i en nedlagt ejendom, som var opkøbt af Ungdomsskolen nogle år før (ca. 1944), Der var kun stuehus og lade tilbage i samme længe, resten var nedbrudt, jorden var lejet ud til gartner Røge, der hvor skolen nu ligger, var en stor sandgrav, hvor alle måtte hente sand til eget forbrug, d.v.s strøsand til stalden og byggeri.

Derudover var der ingen byggeri østpå før Niels Sørensens gaard ved foden af Husby Bakke.

På sydsiden af vejen lå først Købmand Sørensens oplagsplads for cementrør og mursten, midt på pladsen var et vandværk, hvor mange der var koblet på og fik vand derfra ved jeg ikke, men vi havde pumpe nord for huset og toilet (das) i laden, der var ikke rindende vand. Vandværket blev nyopført på dette sted i 50.erne, nærmere husker jeg ikke, men det var “Amerikanerne” som lod det opføre på stedet, da de ved Geologiske sprængninger efter "olie", ved Korsvejen, fik alt vandet til at forsvinde, dog var det kun en ny borring og pumpehus, selve tilslutningerne og rørnedgravningen måtte man selv udføre.

Så kom Trine Godiksen og datteren Margrethe, de var begge “gamle” syntes jeg, men flinke folk, jeg var jo avisdreng.

Ved siden af boede Henry og Mary Haastrup, han var lillebilvognmand og havde derfor telefon “Korsholm 47”, det var det sted hvor man udefra kunne ringe besked til os andre, og så gik Mary "bud". Der var garage til to biler, men jeg husker nu aldrig der har været mere end en, der var for øvrigt også børn, Lars Peter og Jacob som var voksne, Lars Peter blev dræbt ved en motorcykelulykke nede ved Aggersund kalkværk. Så var der Jakob, Niels Jørgen på min alder, og Annelise og Erling.

Der i dette hus var vi rigtig meget, Henry var jo Hjemmeværnsmand, med tøj og udrustning ovenpå i den tomme lejlighed som senere blev lejet ud til Tulle og Chr Frandsen, og senere igen til Mary og Lars Christiansen fra Misionshuset.

Deroppe fra var der en fin udsigt helt ned til Aggersundbroen, Henry havde også mange bier med honning og udstyr til honningudslyngning. Der var en meget stor have dertil, dengang var der jo altid en stor hjemme-produktion af grøntsager, der var også mange frugttræer, kan jeg huske.

Derefter mod øst, kom Jespersen (kokken) som han blev kaldt, han havde mange bævere i støbte vandbure, høns havde han også, måske deraf øgenavnet. Der var en meget stor grund til huset, den gik jo sydpå langs med Kongevejen, ned til Gartner Røges jord, den fortsatte også nordpå over til “Aagaard” i Fjerritslev.

Så kom der en åben mark inden Anna og Martin Larsens gaard, der var vi ikke så meget, da deres børn enten som David var noget ældre, eller som Ingrid, Ellen og Martin noget yngre, Ingrid fik jo Børnelammelse i 50.serne og var meget medtaget, blev en del handicapet og var indlagt på sygehus og til genoptræning på Hald Ege ved Viborg.

Samtidig fik manden på “Elmelund” også sygdommen og døde, en af “cykel” Sørens drenge blev også let angrebet af samme sygdom husker jeg. I sidste gaard østpå inden Husby bakke, overfor, lå Niels Sørensens gaard, der boede Hilda og Niels Sørensen samt deres børn, Finn som den ældste, derefter Bodil, Vagn og Bent. Det var et sted vi andre børn kom meget, der kunne vi få lov til at hjælpe til med næsten alt, køre med heste i marken, fodre og muge ud i stalden, det var jo et landbrug med noget af hvert, et sted hvor der kunne vanke en lusing hvis ikke vi havde vasket spandene helt rene når de var kommet retur fra Mejeriet med skummet og syrnet mælk til kalve og svin.

Men trods dette nød vi at være der for der var jo også tid til at lege, enten derhjemme eller oppe i Heden hvor de havde en lille skov.

Derfra og tilbage til Korsvejen, hvor vi boede i det hvide hus som også dengang tilhører Ungdomskolen, lå der ingen huse. Niels Sørensen havde en stor frugthave til Kongevejen, på vest siden af denne havde Gartner Røge lejet jorden, samt norden for os helt hen til Dronningholms marker.

Tværs over disse marker gik der en Højspændings-ledning med afbryder-håntag på en pæl, så at Husby kunne afbrydes når det var nødvendigt, der var det somme tider når vi havde fået en drage til at sidde fast i ledningerne at vi så skulle hente Købmand Sørensen, da det var ham som havde nøglen og erhvervet som “Afbrydermand”, han tog det nu meget pænt når vi kom og bad om hjælp, måske var det fordi vi sendte Dyrlægens Jørgen, de gamle kom jo meget sammen, det kunne dog godt knibe lidt når han kom for 3.gang i samme uge.

Jeg huske også mange en gang når vi på mørke vinteraftner skulle vaske op for mor, vi havde jo køkken ud mod nord til denne afbryder-pæl, der kunne slå nogle store blå gnister fra toppen af denne på grund af isslag, så var man let til købs af sine søskende.

Her venter jeg lige med at beskrive mit hjem, da det jo nok tager noget mere med sig.

Hvor vejen går ned til Korsholm, på nord siden, /på sydsiden var der kun Gartner Røge´s Marker/, lå og ligger Misionshuset, i en lille lejlighed ovenpå boede Lars og Mary samt deres eneste søn Niels Jørgen, også med øgenavnet “Jyp”.

Derfra var der åbne marker ned til “Skjerpinggaard” hvor Johannes og Karen Holmegaard boede, det var også et sted hvor vi kunne få lov til at hjælpe til, både med tærskning om vinteren og ved markarbejde om sommeren.

Overfor lå “Skerping” med en stor park, hvor der var store gangstier, vi børn måtte godt gå i parken, men lege og cykle, var dog total forbudt, og dog, når vi cyklede ned ved Gartner Røges markvej kom vi ind i parken lidt længere nede, så kunne vi godt tage nogle ture uden at Jacob Kronborg så det, vi legede også nede i sydenden, der var jo langt op til huset, men jeg tror nu ikke rigtig at det var helt forbudt, for Jacob og søsteren Katrine var nu meget glade for børn, de holdt også Søndagsskole i Misionshuset hver søndag, som vi helst skulle deltage i.

Længere vest på boede Arnold Vadmand, han var cykelhandler, lavede også reparationer af cykler, han var os til stor hjælp mangen engang når cyklen var kolapset, derforuden blev vi børn også klippet hos ham, en alsidig mand kan man vist kalde ham.

Arnold var også spillemand, havde engang været med i et orkester i Fjerritslev, spillede nu til bal rundt omkring på egnen.

Så er der "Almhus", det er et forsamlingshus, hvor der afholdtes mange fester, det var jo det eneste der på egnen, så begravelseskaffe fik man også i huset, gymnastik blev der afholdt om vinteren, der var en lejlighed ovenpå som blev beboet, far og mor boede der en kort tid, da Ungdomsskolen skulle bygges, De flyttede senere til Korsholm.

Peter Skyt og Gudrun, samt fisker Kræn boede der også en tid, Kræn startede med "Mad ud af huset" mor var medhjælper, sammen med andre koner fra egnen.

Vest derfor ligger eller lå fodbold og håndboldbanerne med omklædning i udhuset ved Almhus.

Min skoletid foregik i Kettrup skole, som lå i Korsholm, der hvor der nu er snedkerværksted.

Vi var opdelt i 4 klasser, 1, 2, 3, 4. Der var to klasseværrelser og to lærer begge hed Hansen, derfor ny lære Hansen og Gammel Mads. Ny Hansen boede på skolen, gammel Mads boede i gå afstand fra skolen nede i byen.

De to små 1og 2 klasse gik i skole to dage om vinteren og 4 dage om sommeren, med 3 og 4 klasse altså de store, gik så omvendt 2 dage om sommeren og 4 dage om vinteren, de store skulle jo arbejde om sommeren.

Jeg husker kun lidt fra min skoletid, måske er noget fortrængt, men noget er der da som når vi skulle hente tørv til gammel Mads og fyre i den store runde kakkelovn nede i hjørnet af skolestuen. Der var en stor Krone øverst på ovnen og vi kunne nemt komme til at smide en tørv der op i, som så lidt efter kom til at ryge så slemt at vi måtte ud i skolegården til der var luftet godt ud, hvem som havde gjort det blev vist aldrig opdaget, men en fik jo nok skylden og en på skrinet, for der var altid kontant afregning dengang.

Vi havde jo lektier for hjemme som skulle læres udenad, salmevers, bibelhistorie også nogle regnestykker, vi skulle jo nødigt kede os.

Gymnastik havde vi da også, det foregik dog kun om sommeren oppe ved Almhus, da der ikke var plads til det ved eller i skolen, vi havde kun de to klasseværelser samt en tilbygning med toilet og tørveskur. Cykelskuret var et halvtag et andet sted på legepladsen.

Jeg havde jo rig lejlighed til at lege da jeg gik i 1 og 2 klasse.

Det foregik mest i Husby Hole, en fantastisk legeplads med bakker, skov og mange store gravhøje, / Kæmpehøje /, mangen en krig fra historiebogen er blevet udkæmpet her af os. Indianer og Cowboy blev leget nede i Storskoven langt nord på i området, mærkeligt nok blev der aldrig nogen bidt af de mange hugorme som var den, vi så dem da og de os, men der var våbenfred, vi gjorde ikke dem noget og de gjorde ikke os noget.

Jeg husker at vi, når vi skulle i Holen, delte os i to hold, det første skulle så gemme sig der oppe og det andet hold kom så derop lidt senere og skulle så finde de andre, praktfuld leg.

/- der var jo ikke noget som var farligt dengang – vel -/

I 3 og 4 klasse blev der lidt mere alvor i skolegangen, der var flere lektier og hjemmeopgaver, dog mest om vinteren, vi havde jo alle en plads om sommeren, hvor vi tjente lidt lommepenge. Jeg var jo bydreng hos Gartner Røge en tid, var også nede ved Karl og Karen Marie en sommer, ved Magnus og Dora i Sigaard en sommer, desuden var vi drenge meget på Dronningholm i fritiden, Chr Holm var en god arbejdsgiver, det var de andre også, alle steder havde jeg da et værelse tilrådighed, men det blev nu kun brugt til en middagslur for mit vedkomne.

Hos gartneren var jo foruden mig også datteren Grethe og en voksen karl til. Jeg husker mest at Grethe næsten altid sad i kælderen under foretningen og lavede kranse, der skulle jo bruges en del når der var begravelse på egnen.

Hos Karl og Magnus var det som medhjælper ved almindeligt landbrugsarbejde, på Dronningholm var vi aldrig i stalden, der var fodermester, meget hø og halm har jeg stablet op i laden og på staldloftet.

- Så var barndomsdagene forbi ved Korsvejen. . . .